GEMBA Seafood Consulting har i samarbejde med Dansk Akvakultur og havbrugsvirksomheden Musholm gennemført projektet ’Anvendelsesmuligheder for produkter fra integreret blåmusling og havbrugsproduktion’.

Projektets formål var at identificere og analysere kommercielle anvendelsesmuligheder for blåmuslinger fra integreret havbrugsproduktion. Projektet er dermed med til at understøtte en udvikling i den danske havbrugsproduktion og styrke afsætningskanalerne for blåmuslinger fra integreret kompensationsopdræt.

I forbindelse med projektet blev en række af de mest oplagte afsætningsmuligheder afdækket, herunder:

  1. konsumformål
  2. udlægning
  3. foder og fiskemel
  4. agn
  5. energi/biogas

Af de analyserede anvendelsesmuligheder vurderes udlægningsformål og anvendelse til foder og fiskemel som dem med det største potentiale.

Afrapporteringen af projektet kan læses her

For yderligere information om projektet og muslingeproduktion kontakt partner Jens Henrik Møller, jm@gemba.dk eller 40791011

Muslinger fra en potentiel aftager af muslingespat
Muslinger fra en potentiel aftager af muslingespat