DUAL Ports er et stort Interreg NSR projekt der samler en række mellemstore havne og samarbejdspartnere fra Danmark, Tyskland, Holland, Belgien, England og Skotland.
Formålet med projektet er at nedbringe havnes udledning af CO2 og projektet er struktureret omkring otte pilotprojekter der arbejder med forskellige indgange til at opnå dette formål. En af piloterne handler om, hvordan havne kan være med til at skabe en infrastruktur omkring liquified natual gas (LNG) som brændstof til forskellige fartøjer. Som et led i gennemførelsen af projektet, organiserer Skagen Havn i samarbejde med GEMBA Seafood Consulting, en LNG-Workshop den 6. september, 2018 på Color Hotel i Skagen.
På workshoppen vil der være indlæg fra Danske og internationale praktikere og virksomheder der alle arbejder på at skabe en øget anvendelse af LNG som brændstof i skibsindustrien.
Programmet for workshoppen er snart klar. Hvis du har spørgsmål til workshoppen, er du velkommen til at kontakte Søren Schrøder på ses@gemba.dk.