Den sortmundede kutling, der er en invasiv art med bl.a. fjordrejer som fødegrundlag, er stadig en udfordring for fiskere i de indre danske farvande.
I et samarbejde mellem DTU-Aqua, fiskere fra Guldborgsund, Fiskernes Filetfabrik i Gilleleje og GEMBA Seafood Consulting har GUDP valgt at støtte et projekt omkring fangst og behandling af den sortmundede kutling. Kan der skabes en værdi for fiskere og aftagere af denne invasive art, vil det føre til et dedikeret fiskeri efter arten og dermed mulighed for at holde dens aggressive fremfærd i ave. Netop denne markedsskabning af den sortmundede kutling er et af hovedformålene med projektet.
Projektet starter i marts 2016 men har allerede skabt opmærksomhed i flere danske medier:
- TV2 Bornholm, dec 2015
- Fiskeritidende Dec/Jan 2015/2016
- Fyns Amtsavis dec 2015
- TV2 nyhederne Dec 2015